En ny AM-klasse afløser Trofeo og sikrer fair og høj konkurrence blandt alle kørere i feltet uanset alder.
Indtil nu har alle kørere under 40 år automatisk været regnet som værende PRO-kørere og har dermed kun været i konkurrence med landets dygtigste kørere i toppen af feltet. Introduktionen af AM-klassen skal gøre op med dén udfordring, forklarer bestyrelsesformand i TCR Denmark, Bent Dyhre Hansen:
- Vi har nogle af Danmarks ubetinget bedste racerkørere i TCR Denmark, men der skal også være noget at konkurrere om for de kørere, som fortsat udvikler sig. Ved at fjerne den aldersbetingede Trofeo-klasse og lave en resultatbaseret AM-klasse er det vores forventning, at vi får meget mere action midt i feltet, siger Bent Dyhre Hansen.
Forudsætningerne for at blive kategoriseret som enten PRO eller AM-kører er forsøgt gjort så simpelt som muligt, men med et fokus på at sikre en sportslig retfærdig, men hård konkurrence i hele feltet. Derfor er inddelingen lavet med udgangspunkt i kørerens resultater, FIA klassificering samt TCR World Driver ranking.
Det er promotoren, der ultimativt afgør en kørers klassificering, men ud fra følgende kriterier for at gøre det så objektivt og resultatbaseret som muligt:
TCR Denmark PRO:
TCR Denmark AM:
Promotoren kan dispensere fra ovenstående kriterier.
Trofeo-mesterskabet og Gen-1 mesterskabet udgår således.
Alle kørere kæmper fortsat med om det samlede (PRO) mesterskab, ligesom både U25- og Team-mesterskaberne fortsætter uændret.