fbpx Hyundai tilbage i TCR Denmark med Outzen Motorsport

Nyheder

Hyundai tilbage i TCR Denmark med Outzen Motorsport
27
April
2022

Hyundai tilbage i TCR Denmark med Outzen Motorsport

Endnu et mærke er klar til årets TCR Denmark, for Hyundai er netop vendt tilbage til serien efter et års fravær. Comebacket for Hyundai sker med Outzen Motorsport, som i den kommende sæson stiller med en enkelt i30N i TCR Denmark, hvor Philip Lindberg bliver teamets kører i klassen.

Outzen Motorsport har netop præsenteret teamets Hyundai i30N TCR, som bliver én af to satsninger for teamet, idet Outzen Motorsport også skal køre Super GT Danmark med Andreas Jochimsen som kører. På den tekniske front står John Nielsen bag teamet, og den tidligere Le Mans-vinder kommer således til at stå i spidsen for teamets udvikling på dét område til den kommende sæson.

- Det er noget, som har været længe undervejs for os, og vi er måske også endt i en lidt uventet konstellation i forhold til hvor vi begyndte, konstaterer Michael Outzen og fortsætter:

- Jeg glæder mig til at komme i gang med sæsonen, og ser med det her lineup muligheden for at kunne bygge en bro mellem de to klasser. De kan hver især rigtig mange ting, og med én af hver håber jeg, at vi kan samle det hele på en ny måde. Samtidigt har vi fået John Nielsen ind som teknisk chef, så jeg har trukket mig lidt ud af rollen på dét område og skal sørge for at skabe de bedst mulige rammer for vores team, forklarer teamejer Michael Outzen, som ser frem til sæsonpremieren.

De sidste forberedelser er i fuld gang for teamet, som håber at kunne blande sig i det, der helt sikkert bliver en tæt topkamp.

- Vi er i fuld gang med de sidste forberedelser, og fik det hele præsenteret i går. Vi ser meget frem til sæsonstarten, og jeg tror vi godt vil kunne blande os i top 5. Philip har været inde i en virkelig fin udvikling i TCR, og det skal vi bygge videre på i år, afrunder Michael Outzen.

Der bliver igen i år rig mulighed for at følge Danmarks førende motorsportsserie bag skærmen såvel som på lægterne. TCR Denmark sender i år alle løb via YouTube på seriens nye YouTube-kanal.

Se kanalen her - husk at abonnere på den!


TCR Denmark
Baldersbuen 45, 2640 Hedehusene, Danmark

Email: tcrdenmark@gmail.com
Phone: +4521630614