fbpx TCR Denmark opruster på podiet med officiel boblesponsor

Nyheder

TCR Denmark opruster på podiet med officiel boblesponsor
15
Juni
2021

TCR Denmark opruster på podiet med officiel boblesponsor

Med til en rigtig podieceremoni hører selvsagt gode flasker - og det har TCR Denmark i år fået med en ny, officiel sponsor, som slutter sig til seriens øvrige. Den nye sponsor er det københavnske vinfirma Protea Vin, som står bag de flasker, du sikkert så Jan Magnussen, Kasper H. Jensen og Casper Elgaard sprøjte med på podiet på Ring Djursland. 


Pierre Jourdan-flaskerne er på TCR Denmarks podier hele sæsonen - i alle klasser. Foto: Kim Gripping

De gode bobler er sydafrikanske og er produceret af Haute Cabriere og markedsføres under navnet Pierre Jourdan. Det er første gang det sydafrikanske vinhus engagerer sig i motorsporten, og linket fra TCR Denmark til Haute Cabrieres Pierre Jourdan er til den danske vinimportør Protea Vin, forklarer Svend Heisselberg, som er medejer af Protea Vin. 

- Vi er enormt stolte af at være blevet valgt som sponsor hos TCR Denmark af de mousserende vine, der jo hører sig til på podiet. Haute Cabriere, som vi har sponsoreret til podierne landet over i år, er en vin, som produceres på samme metode som fransk champagne under navnet Cap Methode Classique - og takket være de fremragende produktionsforhold i Sydafrika er det en mousserende vin af meget høj kvalitet, forklarer Heisselberg. 


Jan Magnussen blev årets første sejrherre i TCR Denmark. Foto: Kim Gripping/TCR Denmark

Ideen fandt i løbet af 2020 vej fra Danmark til vinhuset Pierre Jourdan, og det er nu blevet til en aftale for sæsonen, siger Svend Heisselberg. 

- Ideen om at Haute Cabriere skulle på podiet i TCR Denmark begyndte stille og roligt sidste år, og den er blevet taget godt imod hos Pierre Jourdan. De synes, det var en sjov idé at gå ind i motorsporten, og vi håber alle, at året i år bliver starten på et samarbejde, der kan fortsætte fremover, afrunder han.


TCR Denmark
Baldersbuen 45, 2640 Hedehusene, Danmark

Email: tcrdenmark@gmail.com
Phone: +4521630614