fbpx TCR Denmark får ny dækleverandør

Nyheder

TCR Denmark får ny dækleverandør
28
December
2021

TCR Denmark får ny dækleverandør

TCR Denmark er på banerne i 2022 med nye dæk. Valget er faldet på Kumho Tire, som har udviklet et dæk helt særligt til TCR. 

TCR-hovedorganisationen, WSC, har evalueret og godkendt det nye dæk, og TCR Denmark bliver den første nationale serie til annoncere skiftet til de nye dæk fra Kumho Tire.

- I motorsport betyder dæk uendeligt meget, og med TCR Denmark som en del af den nye store aftale mellem Kumho og TCR bliver vi en foregangs-serie på den front, forklarer TCR Denmarks direktør, Martin Jensen.

Med aftalen er der også sikret samspil med andre TCR-serier, som måtte annoncere et skifte til dækkene fra Kumho Tire. 

- Det betyder, at teams fra TCR Denmark fremadrettet kan køre i TCR-serier i udlandet uden at skulle lære et nyt dæk at kende og dermed være mere konkurrencedygtige. Herhjemme vil det betyde, at meget bliver nulstillet i forhold til holdenes kendskab til, hvordan dækkene fungerer. Vi forventer derfor også, at det giver nye teams bedre muligheder. Er man interesseret i at skifte til TCR Denmark, er 2022 derfor et godt år at gøre det i, ifølge Martin Jensen.

Nyt samarbejde

WSC-præsidenten Marcello Lotti ser frem til det nye samarbejde, der er på vej flere steder, og nu altså også i Danmark.

- Vi er stolte af at kunne byde et så stort mærke som Kumho Tire velkommen til TCR. Kumho Tire har gjort en indsats for at udvikle et optimalt dæk til TCR, som kan sikre tæt ræs, og den dedikation vises først og fremmest i kvaliteten af det produkt, som vi nu har evalueret og godkendt, forklarer Marcello Lotti og tilføjer:

- Vi har altid opfordret de mange promotorer i TCR-serierne til at vælge det samme dæk, hvilket hjælper det tekniske samarbejde og gør det lettere for teams at køre med i flere serier, fordi dækkenes forskellige karakteristika spiller mindre ind.


TCR Denmark
Baldersbuen 45, 2640 Hedehusene,
Danmark

Kontakt os:
Niklas Majgaard, Presseansvarlig: +4528926568, press@tcr-denmark.com